Se Socialminister, Astrid Krags meddelelse om at en person skal parthøres eller ikke nederst på siden.
Oplysningerne er fra afgørelsen i Statsforvaltningen den 21. september 2018
Afgørelsen vedr. bopæl
”Oplysningerne fra Viborg Kommune af 17. september 2018, hvor de hovedsageligt bekræfter disse bekymringer. Viborg Kommune udtrykker bekymring for barnet bl.a. på baggrund af forældrenes meget høje konfliktniveau, som barnet opleves at være inddraget i, samt bekymring for faderens grænseoverskridende adfærd, herunder seksuelt grænseoverskridende adfærd over for moderen, mens barnet har været til stede.
Kommunen udtrykker i forbindelse hermed bekymring omkring faderen adfærd overfor barnet.
Vi har endvidere lagt vægt på Viborg Kommunes oplysninger af 17. september 2018 om, at det er kommunens umiddelbare betragtning, at barnets hverdag hos moderens er mere struktureret og rammesat, og at der hos moderen er mere støtte omkring barnet, herunder bl.a. i relation til skolen, men også i relation til at imødekomme barnets følelsesmæssige behov.
Vi vurderer derfor, at der af hensyn til barnet er et aktuelt behov for, at barnet får midlertidig bopæl hos moderen.”
Oplysningerne er fra afgørelsen i Statsforvaltningen den 21. september 2018
Afgørelsen vedr. samvær
”Vi har ved afgørelsen om ikke at fastsætte midlertidigt samvær lagt betydelig vægt på ovennævnte oplysninger fra begge forældre om grænseoverskridende adfærd hos faderen samt de bekymringer, denne har givet anledning til hos Statsforvaltningen og Viborg Kommune.
Vi har herudover lagt vægt på udtalelsen fra barnets skole af 9. august 2018, hvor skolen udtrykker bekymring for, at barnet opleves meget trykket af og inddraget i forældrenes indbyrdes konflikter, ligesom det under børnesamtalen i Statsforvaltningen er den børnesagkyndiges indtryk, at barnet er involveret i forældrenes konflikter og uenigheder i en sådan grad, at hun formentlig ikke er fri til at kunne mærke og tilkendegive egne ønsker og behov under samtalen.
Vi har ved afgørelsen været opmærksomme på barnets tilkendegivelser under børnesamtalen, hvor hun giver udtryk for et ønske om en deleordning.
Henset til det ovenfor anførte vurderer vi imidlertid, at det vil være bedst for barnet, at der ikke fastsættes midlertidigt samvær, idet vi mener, at der er behov for en nærmere belysning af barnets perspektiv, før Statsforvaltningen kan træffe afgørelse om samværet.
Vi har i forbindelse med sagens behandling ikke fundet anledning til at partshøre faderen og moderen over oplysningerne fra Viborg Kommune, idet kommunen hovedsageligt bekræfter bekymringerne opstået på mødet i Statsforvaltningen den 12. september 2018, som faderen under mødet ikke var afvisende overfor.
Oplysningerne fra Viborg Kommune af 17. september 2018 vedlægges afgørelsen.
Familieretshuset i Ringkøbing medvirkning til forældrefremmedgørelse som Den europæiske Menneskerettighedsdomstol karakteriseres som børnemishandling efter afgørelser i (VYKHOVANOK / UKRAINE (klage nr. 12962/19)). og (Pisica ./. Moldova (23641/17 af 29. oktober 2019).
Socialminister, Astrid Krags meddelelse om at en person skal parthøres eller ikke.
Ministeren var stillet spørgsmål om Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område §10 var opfyldt når en person ikke er partshørt.
Der spørges dernæst til i hvilke tilfælde, det, efter forvaltningslovens § 19, ombudsmandspraksis og det forvaltningsretlige officialprincip, er muligt at undlade partshøring, herunder om det er muligt i forbindelse med en midlertidig afgørelse.
Reglerne om partshøring i sager, hvor der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, findes i forvaltningslovens kapitel 5 (§§ 19-21).
Forvaltningslovens § 19, stk. 1, bestemmer, at hvis en part ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må myndigheden ikke træffe afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne mv. og givet parten lejlighed til at fremkomme med en udtalelse.
Det gælder dog kun, hvis oplysningerne mv. er til ugunst for parten og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.
Forvaltningslovens § 21, stk. 1, bestemmer, at en part i en sag på ethvert tidspunkt af sagens behandling kan forlange, at sagens afgørelse udsættes, indtil parten har afgivet en udtalelse til sagen. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelse af udtalelsen. Efter forvaltningslovens § 21, stk. 2, gælder der flere undtagelser til stk. 1.
Hovedreglen om partens ret til at afgive en udtalelse gælder således eksempelvis ikke, hvis partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse (§ 21, stk. 2, nr. 2). Som det fremgår er der således en række situationer, hvor partshøring konkret vil kunne undlades i afgørelsessager.
Dette gælder også midlertidige afgørelser.
Officialprincippet er et grundlæggende princip i forvaltningsretten.
Officialprincippet indebærer, at en myndighed, som skal træffe en afgørelse, har pligt til at sikre sig, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, inden myndigheden træffer sin afgørelse. Om en sag er tilstrækkeligt oplyst, beror på en konkret vurdering, hvor myndigheden må sikre sig, at der er det fornødne grundlag for at kunne træffe en materielt korrekt afgørelse.
En sag kan godt være tilstrækkeligt oplyst, selv om der ikke er foretaget partshøring. Afslutningsvis bemærkes, at der ved lov kan være fastsat regler om sagsbehandlingen for bestemte sagstyper – herunder regler der fraviger officialprincippet og forvaltningslovens regler om partshøring.