Den 8. november 2018 undskylder Viborg Kommunes B&U afdelings Teamleder, Line Ilsøe, og sagsbehandler, Birgit Thanning for manglende partshøring efter Forvaltningsloven §19 stk. 1.
Line Ilsøe, Ledere for sagsbehandler beklager, at Familie afdelingen sent i forløbet får gjort faren bekendt med de forskellige underretninger, som er modtaget i sagen. Det har været en fejl, at der er gået så lang tid.
B&U afdelingen har pligt til at videregive oplysninger til Statsforvaltningen, og der er i den forbindelse videregivet oplysninger, som faren ikke har været bekendt med, hvilket er beklageligt..
Denne pligt til at videregive oplysninger dette er korrekt,
MEN VIDERE GIVE URIGTIGE OPLYSNINGER ER IKKE LOVLIGT, SOM DET VIL KUNNE SES I ANDRE ARTIKLER ER TILFÆLDET.
Socialminister, Astrid Krags meddelelse om at en person skal parthøres eller ikke.
Ministeren var stillet spørgsmål om Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område §10 var opfyldt når en person ikke er partshørt.
Der spørges dernæst til i hvilke tilfælde, det, efter forvaltningslovens § 19, ombudsmandspraksis og det forvaltningsretlige officialprincip, er muligt at undlade partshøring, herunder om det er muligt i forbindelse med en midlertidig afgørelse.
Reglerne om partshøring i sager, hvor der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, findes i forvaltningslovens kapitel 5 (§§ 19-21).
Forvaltningslovens § 19, stk. 1, bestemmer, at hvis en part ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må myndigheden ikke træffe afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne mv. og givet parten lejlighed til at fremkomme med en udtalelse.
Det gælder dog kun, hvis oplysningerne mv. er til ugunst for parten og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.
Forvaltningslovens § 21, stk. 1, bestemmer, at en part i en sag på ethvert tidspunkt af sagens behandling kan forlange, at sagens afgørelse udsættes, indtil parten har afgivet en udtalelse til sagen. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelse af udtalelsen. Efter forvaltningslovens § 21, stk. 2, gælder der flere undtagelser til stk. 1.
Hovedreglen om partens ret til at afgive en udtalelse gælder således eksempelvis ikke, hvis partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse (§ 21, stk. 2, nr. 2). Som det fremgår er der således en række situationer, hvor partshøring konkret vil kunne undlades i afgørelsessager.
Dette gælder også midlertidige afgørelser.
Officialprincippet er et grundlæggende princip i forvaltningsretten.
Officialprincippet indebærer, at en myndighed, som skal træffe en afgørelse, har pligt til at sikre sig, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, inden myndigheden træffer sin afgørelse. Om en sag er tilstrækkeligt oplyst, beror på en konkret vurdering, hvor myndigheden må sikre sig, at der er det fornødne grundlag for at kunne træffe en materielt korrekt afgørelse.
En sag kan godt være tilstrækkeligt oplyst, selv om der ikke er foretaget partshøring. Afslutningsvis bemærkes, at der ved lov kan være fastsat regler om sagsbehandlingen for bestemte sagstyper – herunder regler der fraviger officialprincippet og forvaltningslovens regler om partshøring.