Den 15. november 2018 afholder Birgit Thannings møde i forbindelse med børnefaglige undersøgelse §50 

Moren sidder direkte på mødet og lyver om hendes psykiske lidelser, da hun oplyser hun ingen psykiske diagnose har.

Faren italesætter, at Statsforvaltningen har beskrevet et højt konfliktniveau, og efterspørger Birgit Thanning oplevelse ved dette møde.
Birgit Thanning italesætter, at hun har oplevelsen af, at de har kunnet italesætte ønsket om et samarbejde til barnets bedste og har samarbejdet om beskrivelserne af familiens baggrund.

Læs her “Vejledning om de registreredes rettigheder“

Hvad indebærer retten til berigtigelse?
Retten til berigtigelse indebærer for det første, at en registreret har ret til at få urigtige (forkerte) personoplysninger om sig selv rettet.
Herudover har en registreret – under hensyntagen til formålene med en behandling – for det andet ret til at få fuldstændiggjort ufuldstændige personoplysninger, hvilket bl.a. kan ske ved, at den registrerede fremlægger en supplerende erklæring. Den registreredes ret til at få fuldstændiggjort
ufuldstændige personoplysninger indebærer, at du ikke må afvise at supplere en sags oplysninger med yderligere oplysninger, hvis dette vil gøre sagen mere fuldstændig og/eller ajourført.

Det skal dog bemærkes, at retten til berigtigelse og retten til at få fuldstændiggjort ufuldstændige personoplysninger ikke ændrer på, at du som dataansvarlig altid bør sikre dig, at du berigtiger personoplysninger, hvis du bliver opmærksom på, at de er forkerte, samt at du behandler fuldstændige og ajourførte personoplysninger. Denne pligt følger af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra d.

Den registreredes ret til berigtigelse får derfor praktisk betydning i de tilfælde, hvor den registrerede bliver opmærksom på, eller får mistanke om, at du behandler urigtige personoplysninger.

Hvis du modtager en anmodning fra en registreret, der ønsker urigtige personoplysninger berigtiget, skal du berigtige oplysninger uden unødig forsinkelse. Se mere herom i afsnit 2.4 ovenfor.

Eksempel i vejledningen omkring fejl af en §50 rapport

Eksempel 10 – Urigtige oplysninger på en kommunes sag
“En kommune K har i overensstemmelse med den sociale lovgivning lavet en såkaldt § 50-undersøgelse af et barns forhold.
Efterfølgende viser undersøgelsen sig at være fyldt med faktuelle fejl, idet det undersøgte barn bl.a. er omtalt med et forkert navn, ligesom der også står i undersøgelsen, at barnet har begået kriminalitet, selvom dette ikke er tilfældet.

I denne situation laver kommunen K en ny version af § 50-undersøgelsen og skriver tydeligt på sagen, at den første undersøgelse er urigtig. ”