ANMELDELSE af og om
”FORBUD MOD TORTUR OG ANDEN GRUSOM, UMENNESKELIG ELLER NEDVÆRDIGENDE BEHANDLING ELLER STRAF mv.”

Anmeldelse af nedenstående for deres medvirkende til overtrædelser af grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling og straffeloven MV. og forældrefremmedegørelse af barnet og samværsforælderen (Faderen) i forbindelse med børnesagen siden 2018 til dato.

Familieretshuset i Ringkøbing,, Viborg Kommune og Gudenådalens Friskole, hvor der er spredt mange løgne om seksuelle overgreb og krænkelser med videre,  overtrædelser og den tid sagen har taget har forårsaget faderen har fået 2 blodpropper i kranspulsåre i 2022 og med største sandsynlighed for at have pådraget sig PTSD pga. den enorme belastning af sagens karakter.

Der ligger i sagens agter dokumentation som modbeviser moderen, Familieretshuset samt ansatte og Viborg Kommune samt ansattes påstande om overfald, voldtægt, mulig incest på datter og at han som 16-17-årig har begået et seksuelt overgreb mod sin søster, som er seks år yngre og meget andet.

De danske myndigheder er i denne type sager meget velbekendt med at denne model avendes i mange sager, med resultatet at samværsforælderen bliver forældrefremmedgjort ved at anvendelsen af modellen som beskrevet på siderne om mors og fars manualer.

• morsmanual.dk,
• https://barnetiklemme.blogspot.com/2016/11/foreningen-fars-chikane-manual.html?m=1&fbclid=IwAR0GtohsJxZNaK5m0MzRC4-FYFY8VswW0y59ne6Ufo_SMW_qTrqXq-VfC2E
• (1) Fars manual | Facebook

Fuld forældremyndighed, bopæl og samvær

Indholdsoversigt:

• 5-punkts modellen til opnåelse af forældremyndighed, bopæl og samvær
• Blåstemplet af Folketing og Familieretshus
• Få overblikket: Hvad gavner hvem?
• Få mest ud af din samværsaftale
• Økonomi: Tilskud og fradrag
• Sådan får du barnets bopæl
• Få gavn af barnets udsathed/skrøbelighed
• Sådan anvender du konflikt i dit sagsforløb
• Anvend private undersøgelser af barnet
• Søg fuld forældremyndighed
• Sådan forhindrer du faren i at få oplysninger om barnet
• Hvem er skyldig?
• Statistik – og din risiko

Der er i 2020 og 2021 i socialudvalget holdt samrådsmøder med Socialministeren Astrid Krag med ønske om at  få stoppet denne praksis for grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling som er et godkendt trick i børnesagerne hos politikerne, Familieretshuset, Ankestyrelsen, Kommunerne, Familieretten og Landsretten.
men intet er de seneste 10 år sket for at forhindre denne praksis, som derfor må siges flittigt anvendes.

Dette betyder blot at det hermed kan konstateres at der hos Christiansborgs Ministrere, Folkevalgte politikerne, Familieretshuset, Ankestyrelsen, Kommunerne, Familieretten og Landsretten, alle er inkompetence, uvidenhed og ar manglende økonomiske incitament til at forhindre at børn og forældre i Danmark udsættes for ”TORTUR OG ANDEN GRUSOM, UMENNESKELIG ELLER NEDVÆRDIGENDE BEHANDLING”

Ankestyrelsen meddelelse 5. maj 2021
Vi vurderer i den forbindelse, at de oplysninger, du ønsker berigtiget, ikke er udtryk for fakta, men for subjektive synspunkter afgivet af din tidligere ægtefælle.

Vi har dog registreret din henvendelse på sagerne, så det fremgår, at du er uenig i de subjektive synspunkter.

Astrid Krag meddeler den Sagsnr. 2021 –Dato 06-05-2021

At reglerne om partshøring i sager, hvor der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, findes i forvaltningsloves kapitel 5 (§§ 19-21).

Forvaltningslovens § 19, stk. 1, bestemmer, at hvis en part ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må myndigheden ikke træffe afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt

med oplysningerne mv. og givet parten lejlighed til at fremkomme med en udtalelse.

Det gælder dog kun, hvis oplysningerne mv. er til ugunst for parten og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Faderen manglede agtindsigt i 3 af 4 underretninger hos Viborg Kommune

Officialprincippet er et grundlæggende princip i forvaltningsretten.

Officialprincippet indebærer, at en myndighed, som skal træffe en afgørelse, har pligt til at sikre sig, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, inden myndigheden træffer sin afgørelse.

Familieretshusets socialchef,, Steffen Ottosen overtræder forvaltningsloven §19
ved anvender i afgørelsen og over for Viborg Kommune, Ankestyrelsen, Folketingets Ombudsmand, Retten i Viborg, Familieretten i Viborg og i Landsretten følgende tekst

”Vi har i forbindelse med sagens behandling ikke fundet anledning til at partshøre faderen og barnet over oplysningerne fra Viborg Kommune, idet kommunen hovedsageligt bekræfter bekymringerne opstået på mødet i Statsforvaltningen den 12. september 2018, som Faderen under mødet ikke var afvisende overfor. Oplysningerne fra Viborg Kommune af 17.september 2018 vedlægges afgørelsen.”

Viborg Kommunes sagsbehandler Ina Dal Madsen brev af 20. december 20118
Dette stemmer ikke overens med Viborg Kommunes ansatte som kom med oplysninger meddelt den 20. december 2018 af Ina Dal Madsen brev hvor der står følgende, som modsiger Familieretshusets socialchef,, Steffen Ottosen udtagelse i afgørelsen den 21. september 2018.

” Henvendelse fra Statsforvaltningen d. 17.09.2018 vedr. oplysninger i sagen om Barnet.
Statsforvaltningen udtrykker bekymring for Barnet, og efterspørger hvad Familieafdelingen har påtænkt at gøre i sagen.

Familieafdelingen har indkaldt forældrene til samtale d. 04.10.2018 på baggrund af de modtagne underretninger.

Da der ikke tidligere har været afholdt underretningssamtale med familien, så er hverken Moderen eller Faderen partshørt i forhold til underretningerne.

Ligeledes er forældrene ikke partshørt i forhold til den udtalelse der afgives telefonisk til Statsforvaltningen.

Den manglende partshøring er en fejl fra Familieafdelingen side og er beklagelig.

Ut. udtaler sig på baggrund oplysningerne i sagen således som de fremtræder, oplysningerne stammer fra:

• Underretning fra Fremskudt socialrådgiver : oplysninger fra henvendelser fra Moderen og Faderen,
• Underretning fra Statsforvaltningen : oplysninger fra Moderen og Faderen på baggrund af møde,
• Statsforvaltningens mødenotat : oplysninger fra Moderen og Faderen,
• Underretning fra læge: oplysninger fra henvendelse fra Moderen

Familieafdelingen har således som oplysningerne fremtræder i sagen indtryk at en pige, der er klemt i forældrenes skilsmisse og det beskrevne konfliktniveau.

Det fremgår af oplysningerne, at Faderen er beskrevet md en grænseløs seksuel adfærd.

Familieafdelingen har en bekymring for Barnet i forhold til de foreliggende oplysninger og påtænker i den forbindelse at træffe afgørelse om udarbejdelse af børnefaglig undersøgelse.”

Der er i sagen således også dokumentation for overtrædelser af dansk lovgivning:
Forbud mod selvinkriminering på justitsministeriets hjemmeside af ”Lovkvalitetsvejledningen”
Lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter §10

Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område §10

Folketingets Ombudsmands Officialprincippet

Folketingets Ombudsmands Parthørings

Forvaltningslovens §19  
Vejledning nr. 3 til serviceloven pkt. 89 – Notatpligt ved underretning
Vejledning nr. 3 til serviceloven pkt. 94 – Anmeldelse til politiet, afværgepligt og Straffeloven §141
Vejledning om registreredes rettigheder kapitel 16, 17 18 og 19 fra Datatilsynet

 

Anmeldelsen om TORTUR OG ANDEN GRUSOM, UMENNESKELIG ELLER NEDVÆRDIGENDE BEHANDLING sker EFTER følgende FN’s konventioner og Europæiske traktater som Danmark er tiltrådt.:

10. FN’s konvention af 10. december 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
11. FN’s Verdenserklæringen om Menneskerettighederne
    Artikel 5
12. FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder af 16. december 1966
    Artikel 7
13. Lissabon traktaten, Den Europæiske Unions Carter om Grundlæggende rettigheder for EU-Borgere
    Artikel 5
14. EU-rettens forrang
    (Dommen fastsætter et generelt princip* i Fællesskabets (i dag EU’s) lovgivning: EU-rettens forrang, som sikrer dens suverænitet over medlemsstaternes nationale lovgivninger.
    Princippet om forrang sikrer, at EU-retten beskytter borgerne på en ensartet måde i hele EU.
15. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention af 4. november 1950.
    artikel 3
16. FN Generalforsamlingsresolution A/RES/43/173 af 9. december 1988.
17. Straffeloven, lovbekendtgørelse nr. 1360 af 28. september 2022.

 

Der kan være yderlige præciseringer ved de pågældende personer eller myndighed

De anmeldte personer og medarbejdere eller myndighed impliceret i denne sag siden 26. januar 2018 for
medvirkning til TORTUR mv af danske borgere er.:

 

Staten Danmark

 

Hendes Majestæt Dronning, Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid

 

Hans Kongelige Højhed, Prins, Frederik André Henrik Christian

Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse, Mary Elizabeth
Hans Kongelige Højhed Prins, Joachim Holger Waldemar Christian

 

Statsministere:

Lars Lykke Rasmussen

Mette Frederiksen

Mette Frederiksen

 

Udenrigsministere:

Anders Samuelsen

Jeppe Kofod

Lars Løkke Rasmussen

 

Indenrigsministere:

Simon Emil Ammitzbøll

Astrid Krag

Kåre Dybvad

Christian Raabjerg Madsen

 

Justitsministere:

Søren Pape Poulsen

Nick Hækkerup

Mathias Tesfaye

Peter Hummelgaard

Socialministere:

Mai Mercado

Astrid Krag

Pernille Rosenkrantz-Theil

 

Børnemistere:

Mai Mercado

Pernille Rosenkrantz-Theil

Mathias Tesfaye

Ligestillingsministere:

EVA Kjær Hansen

Mogens jensen

Peter Hummelgaard

Trine Bremsen

Marie Bjerre

 

179 Folkevalgte folketingsmedlemmer af Folketinget
Alle er vidende om Familieretshuset tilsidesætter af gældende love og som i dette tilfælde fortager overtrædelse af overtrædelse af gældende love som Grundloven §5 og at alle folketingspolitikere derfor ar overtrådt deres underskrivning for at de vil sikre overholdendes af Grundloven § 32 stk. 7 og Folketingets forretningsorden

”Stk. 7. Ethvert nyt medlem afgiver, når hans valg er godkendt, en højtidelig forsikring om at ville holde grundloven.

Stk. 7. Et folketingsmedlem skal højtideligt love, at hun eller han vil overholde grundloven. Det sker ved at underskrive en erklæring. Ellers kan vedkommende ikke deltage i Folketingets forhandlinger eller afstemninger. Hun eller han kan heller ikke være medlem af et folketingsudvalg.
Det står i Folketingets forretningsorden.”

Embedsmænd involveret i ovenstående ministerier siden juni 208

Folketingets formand og præsidiet siden 2018

Folketingets Ombudsmand og sagsbehandler Peter Kersting

Dommere i Vestre Landsret Viborg og Retspræsidenten og medvirkende Advokater mfl. I sagerne
BS-/2019-VLR,
BS-/2019-VLR, advokat Rasmus Hedegaard og (advokat Niels Holger Printz) adv. Fuldm. Klaus Josefsen
BS-_2021-VLR, Rasmus Hedegaard,
BS-_2022-VLR, advokat Marita Susanna Hinge og advokat Marie-Louise Forum Johannesen

Dommere i Retten i VIBORG (Familieretten) og Retspræsidenten og medvirkende Advokater mfl. I sagerne
BS-_2018 VIB, advokat Rasmus Hedegaard og (advokat Niels Holger Printz) Klaus Josefsen
BS-_2019-VIB, Advokat Rasmus Hedegaard
BS-_2019-VIB, Advokat Rasmus Hedegaard
BS-_2020-VIB,
BS-_2021-VIB, Cathrine Degenkolv Bøhne og Advokat Jeanette Gjørret

Rigsadvokaten og øvrige personale vedrørende sagen

Statsadvokaten og øvrige personale vedrørende sagen

Politiets anklagemyndighed, DIREKTIONEN og øvrige personale vedrørende sagen

Rigspolitiet, Dansk Politi, Midt og Vestjyllandspoliti samt København Politi.

Dansk Politi er generelt uvidende, inkompetente til og har manglende økonomiske midler til at efterforske sociale overtrædelser på forældre og Børneområdet efter straffeloven og de gældende dansk og internationale traktater og konventioner som Danmark har tiltrådt siden 1948 vedr anmeldelse af sagerne af Faderen siden 2018.
J.nr. 4100-
J.nr. 4100-
J.nr. 4100-
J.nr. 4100-
j nr. 4100-
J nr. 4100-

Ankestyrelsen DIREKTIONEN og øvrige personale vedrørende sagen

Familieretshuset, Direktør Anette Hummelshøj, Direktionen og jurister og øvrige personale vedrørende sagen

Kommunernes Landsforening (KL) Ledelsen og øvrige personale på socialområdet

Viborg Kommune og Viborg Kommunes Familiecenteret, Borgmester Ulrik Wilbek, Byrådet fra 2018 til 2023, Direktionen, jurister og sagsbehandlere i sagen siden 2018

6 Advokater omtalt i sagerne fra Landsretten
BS-/2019-VLR, BS-_2021-VLR, BS-_2022-VLR
og Retten fra Retten i Viborg
BS-_2018 VIB, BS-_2019-VIB, BS-_2019-VIB, BS-_2020-VIB, BS-_2021-VIB,

Der kan ske yderlige anmeldelser og præcisering af overtrædelse af personer og anmeldelsen sted i sagen

Bilag:

Referencerne Fra A – H som alle referer til forbud mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf samt bestemmelserne straffeloven mv., som vil kunne finde anvendelse ved overtrædelse af forbuddet mod tortur, grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling og straf.

FORMÅL

Formålet er med disse direktiver, traktaterne og Konventionerne er at indskærpe over for alt personel, at der gælder et absolut forbud mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (herefter benævnt i forbuddet).

Endvidere er det formålet at fastlægge retningslinjer for myndigheder og personel, der skal sikre, at personel ikke handler i strid med forbuddet.

DEFINITIONER M.V.

Bekendtgørelse af konvention af 10. december 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf

I henhold til kgl. resolution af 28. januar 1987, og efter at folketinget den 30. april 1987 har meddelt sit samtykke dertil, har Danmark ratificeret en på De forenede Nationers generalforsamling den 10. december 1984 vedtagen konvention om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Konventionen har følgende ordlyd (den arabiske, franske, kinesiske, russiske og spanske tekst er udeladt her):

FN KONVENTION mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf

De i denne konvention deltagende stater, som finder, at i overensstemmelse med de i De forenede Nationers pagt erklærede principper er anerkendelsen af hele menneskehedens lige og umistelige rettigheder grundlaget for frihed, retfærdighed og fred i verden, som anerkender, at disse rettigheder hidrører fra det enkelte menneskes naturlige værdighed, som erkender,

at De forenede Nationers pagt, specielt artikel 55, pålægger staterne at fremme den almindelige respekt for og overholdelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,

under hensyntagen til artikel 5 i Verdenserklæringen om Menneskerettighederne og

artikel 7 i Den internationale konvention om borgerlige og politiske Rettigheder, som begge bestemmer, at ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, og under hensyntagen til erklæringen om beskyttelse af alle mennesker mod tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, vedtaget af Generalforsamlingen den 9. december 1975,

og som ønsker at udøve en mere effektiv indsats i kampen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf over hele verden, er blevet enige om følgende:

 

FN’s torturkonvention

Tortur er ifølge artikel 1 i FN’s Torturkonvention:

”Enhver handling, ved hvilken stærk smerte eller lidelse, enten fysisk eller mentalt, bevidst påføres en person med det formål at fremskaffe oplysninger fra denne eller en tredjemand, at straffe ham for en handling, han eller en tredjemand har begået eller mistænkes for at

have begået, eller at skræmme eller lægge tvang på ham eller en tredjemand, eller af nogen grund baseret på nogen form for forskelsbehandling, når en sådan smerte eller lidelse påføres af eller på opfordring af en offentligt ansat eller anden person, der virker i embedes medfør eller med en sådan persons samtykke eller indvilligelse”.

Straffeloven

Ved lov nr. 494 af 17. juni 2008 blev der indsat strafskærpelsesbestemmelser i straffeloven (henholdsvis § 157a). Ifølge bestemmelsernes stk. 1, der er enslydende, skal det ved fastsættelse af straf for en overtrædelse af henholdsvis straffeloven indgå som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået ved tortur.

Overtrædelsen anses ifølge bestemmelsernes stk. 2 for begået ved tortur, hvis:

Den er begået i udøvelsen af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv ved at tilføje en anden person skade på legeme eller helbred eller stærk fysisk eller psykisk smerte eller lidelse:

• 1) for at skaffe oplysninger eller en tilståelse fra nogen,
• 2) for at afstraffe, skræmme eller tvinge nogen til at gøre, tåle eller undlade noget eller
• 3) på grund af den pågældendes politiske overbevisning, køn, race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.

I det omfang en handling ikke er omfattet af ovennævnte definition, vil den dog alligevel

kunne være strafbar efter straffelovens almindelige bestemmelser.

Definition af grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller

straf

”Anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf” er ikke entydigt defineret.

De Forenede Nationers Generalforsamling har imidlertid ved ref. d beskrevet forholdet således: ”Grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf bør fortolkes til at omfatte den videst mulige beskyttelse imod fysiske og psykiske overgreb.

Dette inkluderer tilbageholdelse af en person under forhold, der berøver den tilbageholdte sansernes brug midlertidigt eller permanent i form af eksempelvis syn, hørelse eller af den tilbageholdtes fornemmelse af tid eller sted”.

Eksempler på overtrædelse af forbuddet

Hvornår en handling kan karakteriseres som tortur eller som grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, er vanskeligt på forhånd at afgrænse, og hvert enkelt tilfælde må gøres til genstand for en konkret vurdering.

I det følgende opregnes en række forhold, der ofte vil indgå i vurderingen af, om forbuddet samlet set må anses for overtrådt. Det vil dog i sidste ende altid være domstolene, der afgør, om der i hvert enkelt tilfælde foreligger en overtrædelse af forbuddet, og det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at listen over relevante forhold, inspireret af retspraksis fra navnlig den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol, alene har karakter af eksempler.

Det kan således ikke lægges til grund, at forbuddet ikke overtrædes, selvom situationen ikke umiddelbart er beskrevet i de angivne eksempler (ligesom det modsat heller ikke kan lægges til grund, at forbuddet er overtrådt, blot fordi et eller flere af de nævnte forhold gør sig gældende).

Det centrale er, at den tilbageholdte behandles ordentligt og humant.

Eksempler:

1. Hvad er formålet med den konkrete behandling af den tilbageholdte? (Såfremt det reelle formål er at afstraffe eller fremtvinge oplysninger, er dette ofte i sig selv nok til at statuere overtrædelse).
2. Gennemføres der langvarige afhøringer (i mange timer)?
3. Tages der vare på den tilbageholdtes helbred?
4. Modtager den tilbageholdte fornøden mad og drikke?
5. Tages der skyldige hensyn til den tilbageholdtes alder, køn og helbredstilstand?
6. Har den tilbageholdte mulighed for at varetage personlig hygiejne?
7. Er der acceptable sanitære forhold under tilbageholdelsen?
8. Placeres den tilbageholdte i stressende stillinger i lange perioder?
9. Udsættes den tilbageholdte for krænkelser af dennes blufærdighed eller ære? (I den forbindelse kan en persons religiøse overbevisning indebære, at visse handlinger, som af andre personer vil blive anset for mindre indgribende, faktisk opfattes som stærkt krænkende).
10. Finder tilbageholdelse sted i overfyldte eller meget små rum, kan dette i sig selv

udgøre et brud på forbuddet (den tilbageholdte bør som minimum have 7m2 til rådighed).

1. Under tilbageholdelse lægges der også vægt på mulighed for fysisk træning, ophold i fri luft og besøg mv. Disse krav vil dog skulle ses i forhold til længden af tilbageholdelsen.
2. Bortskaffes eller ødelægges den tilbageholdtes ejendele uden lovlig grund?

Der kan herudover henvises til bemærkningerne til det nævnte lovforslag om indsættelse af strafskærpelsesbestemmelser i straffeloven og militær straffelov, der anfører en lang række eksempler på handlinger, der vil kunne være omfattet af bestemmelsernes anvendelsesområde (tortur), herunder tilføjelse af stærk fysisk smerte eller lidelse, forårsaget af f.eks. stik, slag, spark, kvælning, ophængning, fastholdelse i smertefulde stillinger, stærk varme- eller kuldepåvirkning, elektrisk stød og overhældning med væske.

Der vil ifølge bemærkninger endvidere kunne være tale om tortur, hvis der påføres en person stærk psykisk smerte eller lidelse, f.eks. i form af udsultning, indespærring, herunder i isolation eller mørke, afskæring fra søvn, anbringelse i stressende stillinger, efter omstændighederne trusler på liv eller helbred mod den pågældende selv eller nærtstående personer, alvorlige forbrydelser mod nærtstående personer eller alvorlige former for ydmygelse af den pågældende selv eller nærtstående personer.

 

FORÆLDELSE

I medfør af straffelovens § 93 b og militær straffelovs 10 a forældes lovovertrædelser, der er omfattet af henholdsvis § 157 a og § 27 a i de nævnte love, ikke.

I det omfang handlingerne ikke er omfattet af disse bestemmelser, men alligevel er strafbare efter de nævnte love, indtræder forældelse efter de almindelige regler herom, jf. straffelovens kapitel 11.

BILAG A
FN’s konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (1984)

I denne konvention betyder udtrykket »tortur« enhver handling, ved hvilken stærk smerte eller lidelse, enten fysisk eller mental, bevidst påføres en person med det formål at fremskaffe oplysninger eller en tilståelse fra denne eller en trediemand, at straffe ham for en handling, som han selv eller en trediemand har begået eller mistænkes for at have begået, eller at skræmme eller lægge tvang på ham eller en trediemand, eller af nogen grund baseret på nogen form for forskelsbehandling, når en sådan smerte eller lidelse påføres af eller på opfordring af en offentlig ansat eller en anden person, der virker i embedsmedfør eller med en sådan persons samtykke eller indvilligelse. Smerte eller lidelse, der alene er en naturlig eller tilfældig følge eller del af lovlige sanktioner, er ikke omfattet.

Familieretshuset og Viborg Kommune har i deres sagsbehandling overtrådt følgende
Artikel 2, 5, 6, 7, 10, 12, 13, 14 0g 15

Bilag B. FN’s Verdenserklæringen om Menneskerettigheder
Under henvisning til Verdenserklæringen om Menneskerettigheder,
som blev udstedt af de Forenede Nationers Generalforsamling den 10. december 1948;

Menneskerettighedskonvention – Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder

(Ændret ved 3., 5., 8. 11 og 14. Tillægsprotokol) jf. bkg 1998 749 og Lovtidende C bekg. nr. 39 af 2. juni 2010

under henvisning til, at denne Erklæring tilsigter at sikre en universel og effektiv anerkendelse og overholdelse af de deri opregnede rettigheder; under henvisning til,

at Europarådets formål er at tilvejebringe en nærmere forening mellem dets medlemmer, og at en af måderne at opnå dette mål er at opretholde og udvikle menneskerettighederne og de grundlæggende friheder;

idet de bekræfter deres dybe tro på disse grundlæggende frihedsrettigheder, som er grundlaget for retfærdighed og fred i verden og bedst håndhæves på den ene side af et virkeligt demokratisk regeringssystem og på den anden side af en fælles forståelse og en fælles respekt for de menneskerettigheder, hvortil de bekender sig;

idet de, som regeringer i europæiske stater, besjælede af samme ånd og med en fælles arv af politiske traditioner, idealer, respekt for frihed og for retsstatsprincippet er besluttet på at tage de første skridt til sikring af den kollektive håndhævelse af visse af de rettigheder, der omhandles i Verdenserklæringen.
Familieretshuset og Viborg Kommune har i deres sagsbehandling overtrådt følgende
Artikel 1, 5, 6, 7, 8, 10, 11, 12, 30,

 

Bilag C. Den internationale konvention om civile og politiske rettigheder

INTERNATIONAL KONVENTION OM BORGERLIGE OG POLITISKE RETTIGHEDER

De i denne konvention deltagende stater, som finder- i overensstemmelse med de i De Forenede Nationers pagt erklærede principper –

• at anerkendelsen af menneskets naturlige værdighed og af hele menneskehedens lige og umistelige rettigheder danner grundlaget for frihed, retfærdighed og fred i verden anerkender,
• at disse rettigheder hidrører fra det enkelte menneskes naturlige værdighed, anerkender- i overensstemmelse med verdenserklæringerne om menneskerettighederne –
• at idealet om frie mennesker, der nyder borgerlig og politisk frihed samt frihed for frygt og nød, kun kan opnås, såfremt der skabes sådanne vilkår, at enhver kan nyde såvel sine borgerlige og politiske rettigheder som sine økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, erkender,
• at De forenede Nationers pagt pålægger staterne at fremme den almindelige respekt for og overholdelse af menneskerettigheder og frihedsrettigheder, erkender,
• at det er det enkelte menneskes skyldighed, i kraft af dets forpligtelser over for sine medmennesker og over for det samfund, det tilhører,
• at søge de i denne konvention anerkendte rettigheder fremmet og overholdt, er blevet enige om følgende artikler:

Familieretshuset og Viborg Kommune har i deres sagsbehandling overtrådt følgende
2, 3, 4, 7, 9, 10, 14, 15, 16, 17, 23, 24, og 26

 

Bilag D. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

Det europæiske folk har med skabelsen af en stadig tættere sammenslutning besluttet at dele en fredelig fremtid, der bygger på fælles værdier.

Unionen, der er sig sin åndelige og etiske arv bevidst, bygger på de udelelige og universelle værdier: menneskets værdighed, frihed, lighed og solidaritet;

Den bygger på demokrati- og retsstatsprincippet.

Den sætter mennesket i centrum for sit virke med indførelsen af unionsborgerskabet og skabelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Unionen bidrager til bevarelsen og udviklingen af disse fælles værdier under hensyn til de europæiske folks forskelligartede kulturer og traditioner samt til medlemsstaternes nationale identitet og organisering af deres offentlige myndigheder på nationalt, regionalt og lokalt plan; den søger at fremme en afbalanceret og bæredygtig udvikling og sikrer fri bevægelighed for personer, tjenesteydelser, varer og kapital samt etableringsfrihed.

Med henblik herpå er det nødvendigt at styrke beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder på baggrund af samfundsudviklingen, de sociale fremskridt og den videnskabelige og teknologiske udvikling ved at gøre disse rettigheder mere synlige i et charter.

Dette charter bekræfter under hensyn til Unionens kompetencer og opgaver samt nærhedsprincippet de rettigheder, der bl.a. følger af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner og internationale forpligtelser, den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, de socialpagter, som Unionen og Europarådet har vedtaget, samt Den Europæiske Unions Domstols og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis. Chartret vil i den forbindelse blive fortolket af Unionens og medlemsstaternes domstole under behørig hensyntagen til de forklaringer, der blev udarbejdet under præsidiet for den forsamling, der udarbejdede chartret, og ajourført under Det Europæiske Konvents præsidiums ansvar.

Disse rettigheder medfører ansvar og pligter såvel over for andre mennesker som over for det menneskelige fællesskab og de kommende generationer.

Unionen anerkender således nedennævnte rettigheder, friheder og principper.

Familieretshuset og Viborg Kommune har i deres sagsbehandling overtrådt følgende
1, 4, 6, 7, 8, 11, 20 21, 24, 41, 42, 47, 48, 49, 50, 51, 52, 53 og 54

Bilag E. EU-rettens FORRANGs indvirkning på dansk ret

Udviklingen i forbindelse med EU-rettens virkninger i dansk ret. EU-rettens virkninger i medlemsstaterne er kun i begrænset omfang reguleret i EU-traktaterne. EU-Domstolen har imidlertid udviklet en række grundlæggende principper, som sikrer, at EU-retten virker effektivt og ensartet i samtlige medlemsstater.

Vi lægger ud med princippet om EU-rettens umiddelbare anvendelighed. Princippet indebærer, at en EU-regel kan anvendes i Danmark uafhængigt af, om den pågældende EU-regel er implementeret i dansk ret. Vi vil blandt andet komme ind på de særlige forhold, der gør sig gældende vedrørende direktiver. Direktiver skal altid implementeres i dansk ret, men der er også tilfælde, hvor en direktivbestemmelse kan påberåbes umiddelbart overfor danske forvaltningsmyndigheder og domstole.

Vi vil også gennemgå nyere retspraksis, hvor EU-Domstolen har fastslået, at såvel EU-retslige principper som EU´s charter om grundlæggende rettigheder kan være umiddelbart anvendelige. Private kan således påberåbe sig sådanne bestemmelser over for den enkelte medlemsstat, men også i visse tilfælde blive retligt forpligtede heraf. Vi vil i denne sammenhæng inddrage AJOS-sagen, hvor Højesteret for første gang nægtede at følge EU-Domstolen.

Et andet princip som EU-Domstolen har udviklet, er kravet om EU-rettens forrang. Ifølge dette princip har EU-retten har forrang frem for enhver form for national ret – også medlemsstaternes forfatninger. Vi vil nærmere gennemgå forrangs princippet, herunder dets forhold til den danske grundlov samt Højesterets udtalelser i Maastricht-dommen om, at EU-retten ikke kan tilsidesætte en dansk grundlovsbestemmelse.

Et tredje princip for EU-rettens virkning i medlemsstaterne er pligten til EU-konform fortolkning. Princippet går ud på, at nationale myndigheder skal vælge den fortolkning af national ret, der i videst mulig omgang tilgodeser det resultat, som EU-retten tilsiger. På denne måde kan de EU-regler, der ikke opfylder betingelserne for at være umiddelbart anvendelige, få virkning i medlemsstaterne.

Som et fjerde princip for EU-rettens virkning i medlemsstaterne kan nævnes, at EU-Domstolen i en række sager har fastslået, at medlemsstaterne er forpligtede til at tilbagebetale afgifter opkrævet i strid med EU-retten. Vi vil i den forbindelse komme ind på, at det som udgangspunkt er medlemsstaterne, som fastsætter de nærmere regler for tilbagebetalingen, men at EU-Domstolen har opstillet en række krav til de nationale regler. EU-Domstolens krav er blevet formuleret i to selvstændige principper, nemlig ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet.

Ifølge ækvivalensprincippet skal rets-følgerne af en overtrædelse af EU-retten afgøres efter samme materielle og processuelle regler (strafferetligt, civilretligt og forvaltningsretligt) som efter national ret gælder for overtrædelser af samme art og grovhed. Efter effektivitetsprincippet skal rets-følgerne af en overtrædelse af EU-retten under alle omstændigheder skal være effektive, stå i forhold til overtrædelsens grovhed og være afskrækkende.

Som et syvende og sidste princip ser vi på medlemsstaternes erstatningsansvar for krænkelser af EU-retten. Princippet indebærer, at nationale myndigheder under visse betingelser er forpligtede til at erstatte borgere og virksomheder deres tab. Højesteret har i en række nyere domme besvaret en række spørgsmål om danske myndigheders erstatningsansvar.

Bilag F. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention af 4. november 1950.
Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende

Under henvisning til Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, som blev udstedt af de Forenede Nationers Generalforsamling den 10. december 1948;

under henvisning til, at denne Erklæring tilsigter at sikre en universel og effektiv anerkendelse og overholdelse af de deri opregnede rettigheder;

under henvisning til, at Europarådets formål er at tilvejebringe en nærmere forening mellem dets medlemmer, og at en af måderne at opnå dette mål er at opretholde og udvikle menneskerettighederne og de grundlæggende friheder;

idet de bekræfter deres dybe tro på disse grundlæggende frihedsrettigheder, som er grundlaget for retfærdighed og fred i verden og bedst håndhæves på den ene side af et virkeligt demokratisk regeringssystem og på den anden side af en fælles forståelse og en fælles respekt for de menneskerettigheder, hvortil de bekender sig;

idet de, som regeringer i europæiske stater, besjælede af samme ånd og med en fælles arv af politiske traditioner, idealer, respekt for frihed og for retsstatsprincippet er besluttet på at tage de første skridt til sikring af den kollektive håndhævelse af visse af de rettigheder, der omhandles i Verdenserklæringen;

er de underskrivende regeringer, der er medlemmer af Europarådet, blevet enige om følgende:
Familieretshuset og Viborg Kommune har i deres sagsbehandling overtrådt følgende
1, 3, 5, 6, 7, 8 13, 14, 17 og 18

 

Bilag G. FN’S GENERALFORSAMLING VEDTAGER DANSK RESOLUTION MOD TORTUR

FN’s Generalforsamlings 3. udvalg vedtog tirsdag den 18. november 2008 enstemmigt en omfattende

resolution mod tortur, som Danmark har fremlagt. Resolutionen har 86 medforslagsstillere og skal senere i år bekræftes i plenarforsamlingen.

Igennem de sidste 10 år har Danmark stået i spidsen for forhandlingerne om resolutionen mod tortur i FN’s Generalforsamling.

Det er, trods vanskeligheder, lykkedes at fastholde de forbedringer, der er opnået de senere år og at styrke teksten på en række punkter.

Resolutionen understreger, at frihed for tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf er en ufravigelig rettighed, som skal beskyttes uden undtagelse. Den fremhæver, at enhver påstand om tortur skal efterforskes uvildigt og at enhver, som udfører, beordrer, tolererer eller ansporer til tortur skal holdes ansvarlig herfor og straffes.

Resolutionen tager stilling til en række grundlæggende forhold af betydning for at modvirke tortur, herunder at

• Staterne bør være særligt opmærksomme på risikoen for at frihedsberøvede personer udsættes for tortur eller mishandling;
• Ingen må udvises til et land, hvor der er vægtige grunde til at antage, at den pågældende vil blive udsat for tortur;
• Ingen, som er dømt for tortur eller anden mishandling, må efterfølgende have med frihedsberøvede personer at gøre, og
• Udsagn, der er opnået ved tortur må Ikke lægges til grund ved retssager eller i andre processer.

Det vigtige arbejde for bekæmpelsen af tortur, som FN’s Torturkomite, FN’s Specialrapporter om tortur og de private

organisationer (NGO’er) udfører, hilses velkommen I resolutionen. Betydningen af FN’s Torturkonvention og dens valgfrie

protokol samt nationale mekanismer til forebyggelse af tortur fremhæves.

Resolutionen hilser det også velkommen, at FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap er trådt i kraft og påpeger nødvendigheden af at Integrere disse rettigheder i arbejdet med at forebygge og bekæmpe tortur.

Bilag H. Bestemmelser i straffeloven,
som vil kunne finde anvendelse ved overtrædelse af forbuddet mod tortur, grusom, umenneskelig eller

nedværdigende behandling og straf.

1. 
   Bestemmelser i straffeloven

§21.
Handlinger, som sigter til at fremme eller bevirke udførelsen af en forbrydelse, straffes, når denne ikke fuldbyrdes, som forsøg.

Stk. 2.

Den for lovovertrædelsen foreskrevne straf kan ved forsøg nedsættes, navnlig når

forsøget vidner om ringe styrke eller fasthed i det forbryderiske forsæt.

Stk. 3.

For så vidt ikke andet er bestemt, straffes forsøg kun, når der for lovovertrædelsen

kan idømmes en straf, der overstiger fængsel i 4 måneder.

§23.

Den for en lovovertrædelse givne straffebestemmelse omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen. Straffen kan nedsættes for den, der kun har villet yde en mindre væsentlig bistand eller styrke et allerede fattet forsæt, samt når forbrydelsen ikke er fuldbyrdet eller en tilsigtet medvirken er mislykkedes.

Stk. 2.

Straffen kan ligeledes nedsættes for den, der medvirker til krænkelse af et særligt

pligtforhold, men selv står uden for dette.

Stk. 3.

For så vidt ikke andet er bestemt, kan straf for medvirken ved lovovertrædelser, der

ikke straffes med højere straf end fængsel i 4 måneder, bortfalde, når den medvirkende

kun har villet yde en mindre væsentlig bistand eller styrke et allerede fattet forsæt, samt

når hans medvirken skyldes uagtsomhed.

§ 141
Den, som er vidende om, at nogen af de i §§ 98, 99, 102, 106, 109, 110, 111, 112 og 113 omhandlede forbrydelser mod staten eller de øverste statsmyndigheder eller en forbrydelse, der medfører fare for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier, tilsigtes begået, og som ikke gør, hvad der står i hans magt, for at forebygge forbrydelsen eller dens følger, om fornødent ved anmeldelse til øvrigheden, straffes, hvis forbrydelsen bliver begået eller forsøgt, med bøde eller fængsel indtil 3 år.

Stk. 2. Den, der undlader at foretage sådanne forebyggelseshandlinger, straffes dog ikke, hvis deres foretagelse for ham selv eller hans nærmeste ville medføre fare for liv, helbred eller velfærd.

§ 146
Begår nogen, der har domsmyndighed, eller hvem der tilkommer offentlig myndighed til at træffe afgørelse i retsforhold, der vedrører private, uretfærdighed ved sagens afgørelse eller behandling, straffes han med fængsel indtil 6 år.

Stk. 2. Begås handlingen med forsæt til velfærdsfortabelse for nogen, er straffen fængsel indtil 16 år.

§147.

Når nogen, hvem det påhviler at virke til håndhævelse af statens straffemyndighed,

derved anvender ulovlige midler for at opnå tilståelse eller forklaring eller foretager en

lovstridig anholdelse, fængsling, ransagning eller beslaglæggelse, straffes han med bøde

eller fængsel indtil 3 år.

§ 148
Når nogen, hvem domsmyndighed eller anden offentlig myndighed til at træffe afgørelse i retsforhold tilkommer, eller hvem det påhviler at virke for håndhævelse af statens straffemyndighed, forsætlig eller ved grov uagtsomhed undlader at iagttage den lovbestemte fremgangsmåde med hensyn til sagens eller enkelte retshandlingers behandling eller med hensyn til anholdelse, fængsling, ransagning, beslaglæggelse eller lignende forholdsregler, straffes han med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

§150.

Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, misbruger sin stilling til at

tvinge nogen til at gøre, tåle eller undlade noget, straffes han med fængsel indtil 3 år.
§155.

Misbruger nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, sin stilling til at krænke

privates eller det offentliges ret, straffes han med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Sker det for at skaffe sig eller andre uberettiget fordel, kan fængsel indtil 2 år anvendes.

§156
Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, nægter eller undlader at opfylde pligt, som tjenesten eller hvervet medfører, eller at efterkomme lovlig tjenstlig befaling, straffes han med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Uden for foranstående bestemmelse falder hverv, hvis udførelse hviler på offentlige valg.

Stk. 2. Begås overtrædelsen af en person i en ledende stilling, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år.

§ 157
Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed i tjenestens eller hvervets udførelse eller i overholdelsen af de pligter, som tjenesten eller hvervet medfører, straffes den pågældende med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Uden for foranstående bestemmelse falder hverv, hvis udførelse hviler på offentlige valg.

Stk. 2. Begås overtrædelsen af en person i en ledende stilling, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år.

§157 a
Ved fastsættelse af straf for en overtrædelse af denne lov skal det indgå som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået ved tortur.

Stk. 2. Overtrædelsen anses for begået ved tortur, hvis den er begået i udøvelsen af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv ved at tilføje en anden person skade på legeme eller helbred eller stærk fysisk eller psykisk smerte eller lidelse

1)for at skaffe oplysninger eller en tilståelse fra nogen,

2)for at afstraffe, skræmme eller tvinge nogen til at gøre, tåle eller undlade noget eller

3)på grund af den pågældendes politiske overbevisning, køn, race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.

 §244.

Den, som øver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme, straffesmed bøde eller fængsel indtil 3 år.

§245.

Den, som udøver et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller gør

sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et sådant legemsangreb haft

betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særlig

skærpende omstændighed.

Stk. 2.

Den, som uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde tilføjer en anden person skade på

legeme eller helbred, straffes med fængsel indtil 6 år.

§246.

Har et legemsangreb, der er omfattet af § 245 eller § 245 a, været af en så grov

beskaffenhed eller haft så alvorlige skader eller døden til følge, at der foreligger særdeles

skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 10 år.

§250.
Den, som hensætter en anden i hjælpeløs tilstand eller forlader en under den

pågældendes varetægt stående person i en sådan tilstand, straffes med fængsel indtil 8

år.

§260.

Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes for ulovlig tvang den, som

1) ved vold eller ved trussel om vold, om betydelig skade på gods, om frihedsberøvelse

eller om at fremsætte usand sigtelse for strafbart eller ærerørigt forhold eller at åbenbare

privatlivet tilhørende forhold tvinger nogen til at gøre, tåle eller undlade noget,

2) ved trussel om at anmelde eller åbenbare et strafbart forhold eller om at fremsætte

sande ærerørige beskyldninger tvinger nogen til at gøre, tåle eller undlade noget, for så

vidt fremtvingelsen ikke kan anses tilbørlig begrundet ved det forhold, som truslen angår.

§261.

Den, som berøver en anden friheden, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år.

Stk. 2.

Sker det for vindings skyld, eller har frihedsberøvelsen været langvarig eller bestået

i, at nogen uberettiget holdes i forvaring som sindssyg eller mentalt retarderet eller bringes

i fremmed krigstjeneste eller i fangenskab eller anden afhængighed i fremmed land, er

straffen fængsel indtil 12 år.

§266.

Den, som på en måde, der er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget

eller andres liv, helbred eller velfærd, truer med at foretage en strafbar handling, straffes

med bøde eller fængsel indtil 2 år.

§267.

Den, som krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den

fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

§291.

Den, der ødelægger, beskadiger eller bortskaffer ting, der tilhører en anden, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.

Stk. 2. Øves der hærværk af betydeligt omfang, eller af mere systematisk eller organiseret

karakter, eller er gerningsmanden tidligere fundet skyldig efter nærværende paragraf eller

efter § 180, § 181, § 183, stk. 1 og 2, § 184, stk. 1, § 193 eller § 194, kan straffen stige til

fængsel i 6 år.

Stk. 3. Forvoldes skaden under de i stk. 2 nævnte omstændigheder af grov uagtsomhed,

er straffen bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

 

Anmeldelsen af og om ”Forbud mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf mv.”

Materiale til sagen

• bevismateriale bilag 1 – 81
• love og regler bilag A, B, C, D, E, G og H
• Bilag for fjernede bilagene medsendt i mail i anmeldelse den 2. november 2021
• Bilag for Familieretshusets medarbejder jurist Maria Louise Boll begår mened ved indsendelse af børnesag den. maj 2021

Midt og Vestjyllandspoliti har den 19. april 2023 nægtede o tilsidesat  modtage af anmeldelsen i Holstebro

sagen er dog modtaget af Statsadvokaten i Viborg 19. april 2023
________________________________________
underskriver og politi nr.

________________________________________
underskriver og politi nr.

________________________________________
underskriver og politi nr.

________________________________________
Faderen